Ansøgninger til projekter i 2013 skal være fondens administration i hænde senest mandag den 20. august 2012.
Ansøgningen skal indsendes på det af fonden udarbejdede ansøgningsskema i 2 eksemplarer:
1 eksemplar som word-fil til kmh@lf.dk .
1 underskrevet eksemplar som pdf-fil eller til adressen
Kvægafgiftsfonden
c/o KØDBRANCHENS FÆLLESRÅD
Axelborg, Axeltorv 3
1609 København V
Ansøgningerne vil blive behandlet af fondens bestyrelse på årets budgetmøde i september måned. I 2012 er mødet berammet til tirsdag den 3. september 2012, og besked vil derefter tilgå ansøgerne.
Fonden tildeler midler på baggrund af en bevillingsstrategi. Fonden reviderer strategien på årlig basis.
Der kan inden ansøgningen indsendes en interessetilkendegivelse til Fonden, hvormed man som ansøger får mulighed for at få afprøvet sin projektskitse/ide i forhold til fondens strategi. Ved indsendelse af interessetilkendegivelse skal nedenstående skema udfyldes. Skemaet skal være fonden i hænde senest fredag den 27. april 2012.
Det er vigtigt at gøre sig bekendt med indholdet af retningslinjer for og vejledning til ansøgninger til fonden. Projekter med støtte fra Fonden skal desuden følge EU's statsstøtteregler.
Ansøgningsfristen er mandag den 20. august 2012. Ved indsendelse af ansøgning bedes fondens ansøgningsskema benyttet. Det kan downloades herunder. Det er også muligt at downloade en vejledning til udfyldelse af skemaet.
Bemærk desuden vilkårene for indsendelse af ansøgning i tekstboksen til højre.
